Change Management Maturity Model

02 May 2018
Article written by Nexum

I et moderne forretningsklima er forandring en nødvendighed og behovet for forandringsledelse er ligeledes uundgåeligt. Det er dog ikke muligt at skære alle organisationer over en kam – og forandringsledelse er derfor ikke en universalløsning, som bare kan overføres til alle virksomheder. Derfor arbejder vi hos Nexum med Proscis change management maturity model.

Men hvad er det egentlig for en størrelse? Og hvordan anvender vi change management maturity modellen i praksis? Det kan du læse mere om i dette indlæg.

5 stadier af forandringsmodenhed

Change management maturity modellen er udviklet af Prosci, som er verdens førende konsulentvirksomhed inden for forandringsledelse. Idéen med Proscis change management maturity model er at vurdere, hvorvidt en organisation er moden til at implementere forandring – og ligeledes at afgøre, om forandringsledelse vil være rentabel.

Modellen beskæftiger sig med fem stadier af modenhed. I organisationer, der befinder sig på første stadie i Proscis change management maturity model, vil der være stor risiko for fejlslagne forandringsprojekter, mens virksomheder, der befinder sig på de højere stadier, vil have bedre forudsætninger for at implementere og forankre forandring.

Jo højere et stadie en organisation befinder sig på, desto bedre er den altså rustet til forandringsledelse – både kompetence- og kommunikationsmæssigt. I en organisation på tredje stadie vil der eksempelvis være en vis modenhed i forhold til forandring – dog kun i enkelte afdelinger. På femte stadie forstår og accepterer alle afdelinger og medarbejdere behovet for forandringsledelse samt de processer, der er nødvendige for en succesfuld forandring. En organisation på dette stadie vil ligeledes have den potentielt største succesrate ved implementering af forandringer.

Change Management maturity modellen i praksis

Hos Nexum anvender vi Proscis Change Management maturity model til at vurdere hvilke forandringsprocesser, der skal initieres i en given organisation. For eksempel vil det første skridt for en organisation i første stadie være at træne medarbejdere og ledelse i forandringsledelse, mens vi vil igangsætte andre processer i organisationer på højere stadier.

Har du spørgsmål til Proscis change management maturity model, eller vil du bare blive klogere på forandringsledelse generelt, er du altid velkommen til at kontakte Nexum.

 

Hold dig opdateret

Bliv en del af et stærkt forandringsnetværk og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor forandringsledelse, kommende events og vores månedlige nyhedsbrev.

Vi garanterer 100% fortrolighed. Dine personlige informationer bliver ikke delt med tredjepart.

Hold dig opdateret

Bliv en del af et stærkt forandringsnetværk og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor forandringsledelse, kommende events og vores månedlige nyhedsbrev.

Spørg mig ikke igen.