Psykologiske mekanismer der fucker med din evne til at træffe gode beslutninger

30 Apr 2021
Article written by Annika Lagoni

Det er vigtigt at kunne træffe de bedste beslutninger ud fra den tilgængelige information. Desværre forhindreren række psykologiske mekanismer ofte netop dette. Disse såkaldte biases gør, at vi træffer dårlige og irrationelle beslutninger. De gode nyheder er, at desto mere du er klar over de potentielle faldgruber, jo nemmere kan du gennemskue og navigere udenom dem i dine beslutningsprocesser.

Vores hjerner er programmeret til at lave adskillige mentale fejl, som påvirker vores rationalitet. Eksempler på vores irrationalitet er ikke svære at finde i hverdagen: vi spiser for meget, vi bruger for mange penge og vi sparer for lidt op. Vi træffer beslutninger ud fra øjeblikkelige behov – også vigtige beslutninger om fremtiden.

Årsagen er, at vi konstant skal træffe mange beslutninger, men simpelthen ikke har nok mental kapacitet virksomhed til at forholde os refleksivt til alle muligheder og deres udfald. I stedet benytter vi os af tommelfingerregler, følelser og erfaringer til at træffe beslutninger – også kaldet kognitive biases.

En kognitivt bias er en form for fejlslutning, som gør at vi hælder til at træffe en bestemt beslutning i en bestemt situation. Der findes 180+ kognitive biases, som påvirker den måde som vi processerer data, tænker kritisk, og opfatter virkeligheden.

DIN HJERNES PSYKOLOGISKE ILLUSIONER

Denne viden om vores mildest talt besynderlige – og ofte mangelfulde – evne til at træffe beslutninger, stammer fra nobelprismodtageren Daniel Kahneman og Amos Tversky, der gennem flere årtier har studeret menneskets beslutningstagning og har påvist adskillige biases.

Nedenfor kan du se et overblik over nogen af de hyppigste biases, som påvirker din beslutningstagning. Når du er er bevidst om hvilke fejlslutninger du laver og hvorforkan du bevidst arbejde uden om dem og træffe bedre beslutninger.

slide2.jpeg

slide3.jpeg

slide4.jpeg

HVORDAN OPSTÅR VORES BIASES?

For at besvare spørgsmålet, skal vi have fat i forskellen på hurtig og langsom tænkning også kaldet Dual Proces teorien.

Den menneskelige hjerne opererer ud fra to forskellige systemer, som kaldes System 1 og System 2Og kort fortalt, er system 2 det, vi bruger til mentalt krævende opgaver, mens system 1 er der, hvor vi skyder fra hoften.

Hvis du er ved at blive kørt ned af en bil vil du automatisk kaste dig væk. Det er dit automatiske system 1 der sørger for at du gør det. Det står nemlig for alt hvad du gør helt intuitivt. System 2 derimod bliver sat i gang hvis du skal løse et kompliceret regnestykke f.eks. 5735×390.

System 1 arbejder langt hurtigere end System 2, fordi du træffer valg på baggrund af vaner, tommelfingerregler og erfaringer. Til gengæld resulterer de hurtige valg, at du ikke får tænkt på konsekvenserne langsigtet og kommer til at træffe dårlige beslutninger baseret på kognitive biases.

Kognitive biases sker fordi System 1 bliver snydt. Og fordi system 1 opererer underbevidst, opdager vi ikke, når det sker. Men som tommelfingerregel bruger vi System 1 i omegn af 80-95 % af tiden, vi træffer beslutninger. Derfor er en måde at forbygge kognitive biases på gennem bevidsthed (“Nu skal jeg ikke lade mig snyde af Tabsaversion”), da selve bevidstheden om det aktiverer din refleksive tænkning i System 2. Så med denne viden er du nu langt bedre stillet til at træffe beslutninger uden at noget fucker med din hjerne.

Hold dig opdateret

Bliv en del af et stærkt forandringsnetværk og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor forandringsledelse, kommende events og vores månedlige nyhedsbrev.

Vi garanterer 100% fortrolighed. Dine personlige informationer bliver ikke delt med tredjepart.

Hold dig opdateret

Bliv en del af et stærkt forandringsnetværk og hold dig opdateret på de seneste nyheder indenfor forandringsledelse, kommende events og vores månedlige nyhedsbrev.

Spørg mig ikke igen.