Ledelsesmæssig effektivitet kan måles og de ekstraordinære ledere gør en stor forskel
27 Novembre 2019
Article written by Kasper Goth
27 Novembre 2019
Article written by Kasper Goth
Kan man egentlig måle ledelsesmæssig effektivitet? Ja – det kan man, og det gør man.
En klassisk måde at afdække lederes styrker og svagheder på er, at udføre en 360-graders måling. En 360-graders er et værktøj, hvor man spørger leder, medarbejdere, kollegaer og andre interessenter, hvordan den enkelte leder klarer sig på en række kompetencer. Målingen giver dermed et godt billede af, hvordan den pågældende leder klarer sig, hvis man spørger i dennes ”nærområde”.
Man sammenligner 19 såkaldte differentierende kompetencer, eksempelvis: Resultatorienteret, Sætter høje mål, Opbygger relationer og Udvikler andre.
Grundlaget for disse var et forskningsprojekt udført af Joe Folkman og Jack Zenger, hvor de sammenlignede data fra evalueringer af omkring 20.000 ledere. De undersøgte, hvilke kompetencer, der adskilte de bedste ledere (dem der scorede højest i deres 360 graders) fra de dårligste (dem der scorede lavest i deres 360 graders).
Resultatet var, at der findes en række kompetencer, som signifikant påvirker den overordnede evaluering af en leder. Altså, hvis man bliver vurderet højt på disse, er sandsynligheden for, at man får en høj score i sin 360 graders måling meget høj og omvendt.
Disse kompetencer blev skilt ud og er nu omdrejningspunktet i den nuværende 360-graders, som bruges til måling af ledelsesmæssig effektivitet og som er omdrejningspunktet for lederudviklingsforløbet ”The Extraordinary Leader”.
En rangordning af de nu mere end 1,2 mio. lederevalueringer viser, at de bedste 20% ledere har en signifikant større påvirkning på virksomhedens resultat end de resterende 80%.
Zenger Folkman har lavet en række studier, hvor de sammenholder ledelsesmæssig effektivitet med klassiske forretningsparametre – såsom: omsætning, salgseffektivitet, medarbejdertilfredshed og kundetilfredshed mv. Disse studier viser meget tydeligt, at ekstraordinært gode ledere har en signifikant mere positiv påvirkning på virksomhedens resultater end ledere med middel eller selv lidt over middel score.
Svaret er ja. Intet tyder på, at dygtiggørelse og endda opnåelse af ekstraordinært gode ledelsesmæssige kompetencer kun er for de få. Ledelse er en disciplin, der kan øves og som langt de fleste vil kunne forbedre.
Ifølge Zenger Folkmans studier er det nok at arbejde målrettet med nogle få differentierende kompetencer. Studierne viser samtidig, at der skabes væsentligt bedre resultater, hvis man fokuserer på udvikling af styrker frem for afdækning af svagheder. Styrkerne fremgår klart i 360-graders målingerne og fortæller den enkelte leder hvilke af de differentierende kompetencer, der må betragtes som styrker og som ville give mening at videreudvikle.
Studier viser desuden, at sandsynligheden for at være en ekstraordinært god leder forhøjes væsentligt, hvis man blot kan løfte 3 ud af i alt tilsammen 19 kompetencer. Hvis blot tre af de 19 differentierende kompetencer ligger i den 90. percentil – altså blandt de øverste 10% i den samlede population – øges sandsynligheden for at være en ekstraordinært god leder til omkring 80%.
Læs mere i vores white paper her
Du kan også finde mere om Zenger Folkmans kursus ”The Extraordinary Leader” her